Huskatten Margrethe

Født omkring d 15 juni 2012

Margrete er en hittekilling jeg fandt i Ringe centrum da hun var alt for lille til at komme fra sin mor, men da hun over flere dage var observeret og der ikke var andre andre end hende hentede jeg hende hjem.

Den lille skræmte og forhutlede killing valgte dengang ved ankomsten at daske de 4 hunde et par på snuden og lægge sig i sofaen – hun var en lille dronning, og deraf kommer hendes navn

I dag styrer hun flokken med hård pote – driller de, så bliver de prompte sat på plads. Hun er den eneste i flokken som får lov til at løbe helt frit, og hun nyder denne frihed.